København, Danmark, 1. december 2005 – Genmab A/S (CSE:
GEN) har besluttet at forhøje selskabets aktiekapital med 14.150 aktier som
følge af udnyttelse af medarbejderwarrants.
Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende
aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til følgende tegningskurs
pr. aktie á nominel kr. 1: 2.150 aktier til kr. 33,70, 500 aktier til kr.
51,50 og 11.500 aktier til kr. 116,00. Provenuet til selskabet udgør ca.
kr. 1,4 mio. (ca. USD 225.000). Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 0,04 % af
selskabets aktiekapital.
De nyudstedte aktier er ordinære aktier uden særlige rettigheder og frit
omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier bærer fuld ret til udbytte for
indeværende regnskabsår. De nye aktier vil blive optaget til notering efter
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Genmab A/S’ hidtidige
aktiekapital udgør kr. 33.093.948 og vil efter kapitalforhøjelsen udgøre
kr. 33.108.098. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført snarest.