København, Danmark; 1. december 2004 – Genmab A/S (CSE:
GEN) har i dag tildelt 81.750 warrants (tegningsoptioner) til nye og
eksisterende medarbejdere. Ingen direktører eller medlemmer af selskabets
bestyrelse er blevet tildelt warrants.
Udnyttelseskursen for hver warrant er fastsat til kr. 97. Hver warrant
berettiger indehaveren til at tegne én aktie af nominelt 1 kr.
På baggrund af en udnyttelseskurs på kr. 97 og ved anvendelse af
Black-Scholes formlen, kan værdien af hver warrant beregnes til kr. 61,82
baseret på en rentesats på 3,01 % og den historiske volatilitet af Genmab
A/S’ aktier beregnet til 54 %.
Warrants kan udnyttes med 25 % henholdsvis et, to tre og fire år efter
tildelingsdatoen, og alle warrants udløber ti år efter tildelingen. De nye
warrants er tildelt under warrantprogrammet vedtaget af bestyrelsen efter
den ordinære generalforsamling i 2004. Yderligere information omkring
Genmabs warrantprogrammer kan findes på www.genmab.com under overskriften
‘warrant scheme’.