København, Danmark; 4. december 2003 – Genmab A/S (CSE:
GEN) har i dag tildelt 7.250 warrants (tegningsoptioner) til nye
medarbejdere i selskabets datterselskaber. Ingen direktører eller medlemmer
af selskabets bestyrelse er blevet tildelt warrants.
Udnyttelsesprisen for hver warrant er fastsat til kr. 51,50. Hver warrant
berettiger indehaveren til at tegne én aktie af nominelt 1 kr.
På baggrund af en udnyttelseskurs på kr. 51,50 og ved anvendelse af
Black-Scholes formlen, kan værdien af hver warrant beregnes til kr. 40,52
baseret på en rentesats på 3,78 % og den historiske volatilitet af Genmab
A/S’ aktier beregnet til 120 %.
Hver warrantindehaver kan udnytte 50 % af hans/hendes warrants
tidligst ét år efter tildelingen og herefter i en periode på tre år og de
resterende 50 % tidligst to år efter tildelingen og herefter i en periode
på tre år, idet det dog bemærkes at ingen warrants kan udnyttes senere end
23. april 2008. Yderligere information omkring programmet hvorunder
warrants er blevet tildelt kan findes på www.genmab.com under overskriften
‘warrant scheme’.