GENMAB OG SEMAIA PHARMACEUTICALS INDGÅR SAMARBEJDE OM ANTISTOFLÆGEMIDLER MOD CANCER

København, Danmark, d. 31. juli, 2002 - Genmab A/S (CSE: GEN og Neuer Markt: GE9D) og Semaia Pharmaceuticals, en privatejet hollandsk virksomhed, bekendtgjorde i dag en samarbejdsaftale om udvikling af nye antistoflægemidler.

Ifølge partnerskabsaftalen skal Genmab anvende sin fuldt humane antistofteknologi og sin prækliniske ekspertise til at udvikle og fremstille nye produkter til, op til fire, nye cancer-target-molekyler, opdaget og valideret af Semaia Pharmaceuticals.

Partnerskabet forener Genmabs alsidige antistofudviklingskapacitet og omfattende vifte af prækliniske værktøjer til generering og karakterisering af fuldt humane antistoffer med Semaia Pharmaceuticals' ekspertise i at opdage og validere nye cancer-targets. Genmab og Semaia vil samarbejde om forskning, udvikling og eventuel markedsføring af de nye antistofprodukter, og virksomhederne deler ligeligt udviklingsomkostninger og indtægter, der genereres ved udlicensering eller salg af disse produkter.

"Semaia Pharmaceuticals repræsenterer den sjette partnerskabsaftale, Genmab har underskrevet i år, en markering af, at Genmab er i færd med at opbygge en solid basis for en fortsat udvikling af firmaets brede sortiment af produkter", siger Lisa N. Drakeman Ph.D., Chief Executive Officer hos Genmab. "Vi kan tilbyde udvikling af høj kvalitet og klinisk ekspertise og ser frem til at arbejde med de interessante targets, som er blevet afdækket af teamet hos Semaia Pharmaceuticals".

"Genmab er Semaias første samarbejdspartner", siger Rian de Jonge Ph.D., Chief Executive Officer hos Semaia. "Vi er et ungt og innovativt biotekfirma, og vi er virkelig stolte af at skulle arbejde sammen med Genmab fremover. Ved at arbejde med antistoffer skaber vi merværdi, hvilket betyder, at vi øger chancerne for succes i forbindelse med udviklingen af salgbare lægemidler".

(back to Archived News)