Press Center » Archived News Releases » 2002
København, Danmark, 12. juli, 2002 – Genmab A/S (CSE: GEN og
Neuer Markt: GE9D) og JARI Pharmaceuticals BV, en privatejet hollandsk
virksomhed, offentliggjorde i dag en alliance om udvikling af nye
antistoflægemidler. Ifølge samarbejdsaftalen skal JARI levere nye
forretningsmæssigt lovende sygdoms-targets, og Genmab skal anvende sin fuldt
humane antistofteknologi til at udvikle og fremstille nye produkter.
Alliancen kommer til at dække en vifte af sygdomsområder inden for
inflammationsområdet. Samarbejdet forener Genmabs alsidige
antistofudviklingskapacitet og omfattende vifte af prækliniske værktøjer til
generering og karakterisering af fuldt humane antistoffer med JARIs
ekspertise i at finde frem til nye targets inden for inflammatoriske
sygdomme. Genmab og JARI skal samarbejde om forskning, udvikling og eventuel
markedsføring af de nye antistofprodukter, og virksomhederne deler ligeligt
udviklingsomkostninger og indtægter, der genereres ved udlicensering eller
salg af disse produkter.
“Det er helt i overensstemmelse med Genmabs strategi om at skabe en bred
produktportefølje, at vi bekendtgør vort femte partnerskab i år om
sygdoms-targets”, udtaler Lisa N Drakeman, Ph.D, Genmabs Chief Executive
Officer. “Vi er glade for at kunne føje JARI Pharmaceuticals til vores
voksende liste over partnere, som vil gøre os i stand til at forsyne
patienter med akut tiltrængte antistofbehandlinger”.
“JARI glæder sig over samarbejdet med Genmab, en virksomhed, der er
internationalt anerkendt som førende inden for sit område”, udtaler Jaap
Kampinga, MD, CEO for JARI Pharmaceuticals BV. “Dette samarbejde understøtter
JARIs strategi om at kombinere kompetencer i udviklingen af innovative
behandlinger for inflammatoriske sygdomme ved hjælp af vores
LANTIS-lægemiddelforskningsprogram i vores søgen efter lovende
lægemiddelkandidater fra unikke naturlige kilder”.
(back to Archived News)