København, Danmark, 11. november, 2002 - Genmab A/S (CSE: GEN og FSE: GE9D) offentliggjorde i dag sine planer om at undersøge brugen af HuMax-CD4 i behandlingen af T-cellelymfomer – blodbårne cancersygdomme. Alle T-cellelymfomer, der udtrykker CD4-receptoren, inklusive cutaneoues T-cellelymformer (CTCL), er potentielle indikatorer, og der er et uopfyldt medicinsk behov for denne gruppe af patienter. I begyndelsen vil Genmab fokusere på CTCL-patienter, og virksomheden er ved at oprette et klinisk fase II-pilotstudie til behandling af ca. 25 lymfompatienter.

Om programmet
Resultater fra tidligere kliniske studier på andre sygdomsområder har ført til overvejelser hos Genmab om at udvikle HuMax-CD4 til behandling af T-cellelymfomer.

I kliniske studier af såvel psoriasis som leddegigt reducerede HuMax-CD4 antallet af T-celler med immunologisk hukommelse i patienternes blod. Da denne T-celle type svarer til CD4+ T-celle lymfomer, og i særdeleshed CTCL, er det meget forventeligt at HuMax-CD4 vil kunne depletere tumorcellerne ved disse sygdomme.

Om T-cellelymfomer og CTCL
T-cellelymfomer, der er positive for CD4-receptoren, udgør ca. 5% af Non Hodgkins Lymfomer. I USA og Europa opstår der hvert år ca. 10.000 nye tilfælde af disse T-cellelymfomer med en prævalens på ca. 50.000.

CTCL er én gruppe af CD4+ lymfomer. Denne type lymfomer udtrykker CD4-receptoren, som Genmabs HuMax-CD4-antistof kan bruge som target. CTCL er en meget symptomatisk, vansirende sygdom, der er livstruende i de fremskredne stadier, og som er uhelbredelig, medmindre den opdages i de tidligste stadier. CTCL-prævalensen i USA anslås til at være op til ca. 16.000 tilfælde med ca. 1.000 nye tilfælde hvert år. CTCL-patienter udviser tendens til at have en levetid på 10-30 år og kan derfor behandles adskillige gange i løbet af sygdommens udvikling. CTCL dækker over en række sygdomme, karakteriseret ved en infiltration af huden af ondartede T-celler. Disse sygdomme omfatter mycosis fungoides og Sézarys syndrom. Mycosis fungoides udgør ca. 70% af alle CTCL-tilfælde. De fleste patienter udviser symptomer i selv de tidligste stadier af sygdommen i form af kløe og disponering for tilbagevendende hudinfektioner, og hovedparten oplever moderat til svær kosmetisk vansiring. Der er dokumenteret apoptose (eller programmeret celledød) hos adskillige grupper af CTCL-patienter, hvilket kan være en af grundene til, at det er så vanskeligt at ødelægge disse typer tumorer. Der er potentiale for en klinisk respons ved brugen af et anti-CD4-antistof, der reducerer CD4+ celler in vivo.

Andre typer T-cellelymfomer, der er stærkt ondartede CD4+ tumorer, er de uspecificerede perifere T-cellelymfomer og de anaplastiske, storcellede lymfomer. Disse to typer udgør omkring halvdelen af alle T-cellelymfomer, og det er blevet påvist, at de udviser en ringe reaktion på kemoterapi.