Press Center » Archived News Releases » 2002
København, Danmark, 11. november, 2002 - Genmab A/S (CSE:
GEN og FSE: GE9D) offentliggjorde i dag sine planer om at undersøge brugen af
HuMax-CD4 i behandlingen af T-cellelymfomer – blodbårne cancersygdomme. Alle
T-cellelymfomer, der udtrykker CD4-receptoren, inklusive cutaneoues
T-cellelymformer (CTCL), er potentielle indikatorer, og der er et uopfyldt
medicinsk behov for denne gruppe af patienter. I begyndelsen vil Genmab
fokusere på CTCL-patienter, og virksomheden er ved at oprette et klinisk fase
II-pilotstudie til behandling af ca. 25 lymfompatienter.
Om programmet
Resultater fra tidligere kliniske studier på andre sygdomsområder har ført
til overvejelser hos Genmab om at udvikle HuMax-CD4 til behandling af
T-cellelymfomer.
I kliniske studier af såvel psoriasis som leddegigt reducerede HuMax-CD4
antallet af T-celler med immunologisk hukommelse i patienternes blod. Da
denne T-celle type svarer til CD4+ T-celle lymfomer, og i særdeleshed CTCL,
er det meget forventeligt at HuMax-CD4 vil kunne depletere tumorcellerne ved
disse sygdomme.
Om T-cellelymfomer og CTCL
T-cellelymfomer, der er positive for CD4-receptoren, udgør ca. 5%
af Non Hodgkins Lymfomer. I USA og Europa opstår der hvert år ca. 10.000 nye
tilfælde af disse T-cellelymfomer med en prævalens på ca. 50.000.
CTCL er én gruppe af CD4+ lymfomer. Denne type lymfomer udtrykker
CD4-receptoren, som Genmabs HuMax-CD4-antistof kan bruge som target. CTCL er
en meget symptomatisk, vansirende sygdom, der er livstruende i de fremskredne
stadier, og som er uhelbredelig, medmindre den opdages i de tidligste
stadier. CTCL-prævalensen i USA anslås til at være op til ca. 16.000 tilfælde
med ca. 1.000 nye tilfælde hvert år. CTCL-patienter udviser tendens til at
have en levetid på 10-30 år og kan derfor behandles adskillige gange i løbet
af sygdommens udvikling. CTCL dækker over en række sygdomme, karakteriseret
ved en infiltration af huden af ondartede T-celler. Disse sygdomme omfatter
mycosis fungoides og Sézarys syndrom. Mycosis fungoides udgør ca. 70% af alle
CTCL-tilfælde. De fleste patienter udviser symptomer i selv de tidligste
stadier af sygdommen i form af kløe og disponering for tilbagevendende
hudinfektioner, og hovedparten oplever moderat til svær kosmetisk vansiring.
Der er dokumenteret apoptose (eller programmeret celledød) hos adskillige
grupper af CTCL-patienter, hvilket kan være en af grundene til, at det er så
vanskeligt at ødelægge disse typer tumorer. Der er potentiale for en klinisk
respons ved brugen af et anti-CD4-antistof, der reducerer CD4+ celler in
vivo.
Andre typer T-cellelymfomer, der er stærkt ondartede CD4+ tumorer, er de
uspecificerede perifere T-cellelymfomer og de anaplastiske, storcellede
lymfomer. Disse to typer udgør omkring halvdelen af alle T-cellelymfomer, og
det er blevet påvist, at de udviser en ringe reaktion på kemoterapi.
(back to Archived News)